Medlemsservice
E-mail denne side
Lejre Lærerforening
i medierne
Det meste kan forhåbentlig også læses i lokalpressen.
På DLF hjemmeside kan du finde alt om DLF i medierne.
Følg nedenstående link:
DLF i medierne
Seneste indlæg fra formanden:
august 2011
Et nyt og spændende skoleår er påbegyndt i Lejre kommune.
Et skoleår hvor kommunalpolitikkerne skal vise, at der er hold i løfterne om, at de kommende skolesammenlægninger ikke er et spareprojekt, men et kvalitetsprojekt.
Et kvalitetsprojekt, hvor de frigivne midler skal anvendes til at sikre eleverne et højt undervisningstimetal, mulighed for mere holddeling og efter- og videreuddannelse af lærere og børnehaveklasseledere.
Så flotte var ordene hin 26. april, hvor skoleplanen blev besluttet.
Lejre Lærerforening ser derfor frem til, at der i budget 2012 er afsat midler til at sikre det kvalitetsløft, som er stillet os alle i udsigt.
Er budget hvor der er sikret ressourcer til sammenlægningsprocessen.
Det er nu løfterne skal indfris.
Marianne Lund
Formand Lejre Lærerforening.
marts 2011
Lærere og børnehaveklasseledere
venter med spænding på Kommunalbestyrelsens beslutning
Det har været spændende og dejligt at læse de indlæg, der har været fra forældre og skolebestyrelser i forhold til Skoleplan 2011.
Herligt at læse de engagerede og positive beskrivelser af den enkelte skole.
Den opbakning, som er kommet til udtryk, er guld værd for det arbejde, som lærere og børnehaveklasselederne udfører på skolerne hver dag.
I dagsordenen for mødet i udvalget for Børn og Ungdom d. 8. marts ligger der et forslag til udskydelse af beslutningen med en måned.
Tiden med skoledebat påvirker i høj grad det psykiske arbejdsmiljø på skolerne.
Ude på skolerne er man følelsesmæssigt slidte.
Derfor er et er vigtigt med en beslutning d. 28.marts som fastlagt i tidsplanen.
Opfordringen skal derfor være:
Fasthold tidsplanen med beslutning på Kommunalbestyrelsesmødet d. 28. marts.
Marianne Lund
Formand Lejre Lærerforening
Skoleplan 2010
I Lejre Lærerforening afventes med spænding det politiske udkast til Skoleplan.
Vi forventer en Skoleplan, der skaber de rette rammer for, at børnene i Lejre Kommune
får den bedste undervisning.
Det forudsætter bl.a., at eleverne på alle skoler som minimum får det vejledende timetal i alle fag og har veluddannede lærere og børnehaveklasseledere.
Det har Lejre Lærerforening et bud på i det opdaterede forslag til skoleplan, der nu er sendt til de politiske partier og skolebestyrelserne *
Og så er det ikke bare noget vi synes, men derimod forskningsbaseret.
Senest i rapporten fra AKF, Anvendt kommunalforskning, hvor nogle af de parametre, for hvad der kendetegner en god skole, er :
Lærere, der underviser i deres linjefag eller har tilsvarende kompetencer, og som har høje forventninger til eleverne.
Lærere, der bruger tid på at forberede sig
En klar og tydelig ledelse i forvaltningen, der stiller krav og går i dialog med skolen.
En klar og tydelig ledelse på skolen, der stiller klare krav til lærerne.
Marianne Lund
Formand Lejre Lærerforening
*Skoleplanen fra 18.11.2010 kan ses på vores hjemmeside sammen med de uddybende bemærkninger, der er sendt til politikere og skolebestyrelser.
Fornuften sejrede
Kommunalpolitikkerne i Lejre Kommune skal have stor ros for at de lod fornuften sejre ved at koble de 6 skolers underskud sammen med Skoleplanen.
I følge Dagbladet d. 7.oktober giver Asta Rasmussen udtryk for, at skolerne har brug for at der ikke skal bruges tid og energi på at afvikle gæld samtidig med at skoleplanen skal løbes i gang.
Det er et synspunkt jeg til fulde kan bakke op om.
Lad os få en konstruktiv og fremadrettet debat om hvordan Lejre kommunes skolevæsen skal se ud.
Lad os få en konstruktiv debat om hvordan der kan skabes rammer for at eleverne sikres den bedst mulige undervisning.
Den debat ser vi frem til i Lejre Lærerforening.
Marianne Lund
Formand Lejre Lærerforening
oktober 2010



