Kredsstyrelsens mål er at arbejde for, at der på skolerne til stadighed findes og udvikles et godt arbejdsmiljø, såvel psykisk som fysisk
Ligeledes er det kredsstyrelsens mål at påvirke kommunerne til at udarbejde en kommunal arbejdsmiljøpolitik. Da der i samfundet sker en løbende udvikling på området, skal arbejdsmiljøet til enhver tid være i overensstemmelse med denne udvikling.
Kredsen vil i samarbejde med de lokale arbejdsmiljøsikkerhedsrepræsentanter arbejde for at gøre sikkerheds- og sundhedsarbejdet til en integreret del af dagligdagen på skolerne.
Kredsen vil samarbejde med den lokale lederforening om det lokale arbejdsmiljøarbejde.
Kredsen anbefaler, at arbejdsmiljøsikkerhedsrepræsentanten vælges som TR-suppleant.
Kredsen vil arbejde for at styrke samarbejdet mellem arbejdsmiljøsikkerhedsrepræsentant og tillidsrepræsentant.
Vedtaget på KS – mødet d. 16.4.2007
![]()
Notat vedr. arbejdsmiljørepræsentantens arbejdsopgaver
Skal uddannes og har krav på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (tidligere §9), herunder løbende efteruddannelse
· Er med til at kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige
· Sørger sammen med udvalget for orientering af de ansatte
· Deltager i planlægningen af institutionens sikkerheds- og sundhedsarbejde
· Deltager i arbejdspladsvurdering, som gøres til et væsentligt fundament i arbejdsmiljøarbejdet
· Registrerer sammen med udvalget arbejdsområdets arbejdsmiljøproblemer
· Medvirker til at arbejdsskader anmeldes og behandles i sikkerhedsgruppen
· Sidder med i byggeudvalg
· Er med til at sikre skriftlighed i arbejdet – herunder at referaterne er fyldestgørende og tilgår hovedudvalg/hovedsikkerhedsudvalg og tillidsrepræsentant samt at sager journaliseres
· Sætter fokus på psykisk arbejdsmiljø
· Sikrer, at psykisk arbejdsmiljø indgår i APV
· Søger udarbejdet retningslinier - i lokaludvalget - på en række områder, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø, eksempelvis: vold og trusler om vold, forældre- og elevklager, modtagelse af nye lærere, vikartimer, fagfordeling.



