Alle børn skal derfor som udgangspunkt kunne få opfyldt undervisningspligten i en folkeskole, der spænder fra en almindelig klasse i skolen til det mest specialiserede tilbud.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, og kommunalpolitikerne bør derfor i samarbejde med de ansatte beskrive rummelighedsbegrebet i kommunen. Der bør udarbejdes handlingsplaner, således at der inden for de fastlagte rammer er muligt at leve op til de kommunalpolitiske målsætninger.
Af handleplanerne bør det fremgå, hvor grænsen for folkeskolens rummelighed går.
Efter Lærerkreds 42´s opfattelse kan man overordnet sige, at grænsen for rummeligheden går:
· Hvor klassens sociale fællesskab er i fare
· Hvor læreren/ børnehaveklasselederen forhindres i at gennemføre sin undervisning
· Hvor den enkelte elev ikke længere får udbytte af sin skolegang og/eller samværet med kammeraterne.
Lærerkreds 42 har forståelse for, at mange forældre oplever uro i klassen som et stort problem. Den problemstilling er det nødvendigt at forholde sig til, men det er vigtigt for Lærerkreds 42, at der i debatten om den rummelige folkeskole ikke ensidigt diskuterer de urolige elever eller udgifterne til specialundervisning.
Der er behov for en dialog om, hvad vi lægger i begrebet rummelighed – inden løsningerne besluttes.
Lærerkreds 42’s ønsker derfor at medvirke til en debat, hvor der sættes fokus på folkeskolens rummelighed, og at der gennem en dialog findes løsninger, der understøtter skolens rummelighed.
