Vi konstaterer med glæde, at den kommende kommunalbestyrelse vil prioritere kvaliteten i skolevæsenet
Torsdag d. 5.11 overrakte Torben Johannesen (kredskasserer) og Marianne Lund (formand) skoleblyanter til borgmester Flemming Jensen.
Lejre Lærerforening vil på denne måde ønske alle opstillede kandidater held og lykke med kommunalvalget.
Valgresultatet har stor betydning for kommunens elever og lærere. Det er derfor positivt, at skolen er et vigtigt valgtema for alle partier og at der satses på at fastholde og videreudvikle kvaliteten.
Men hvordan vil jeg opfordre til, at der fremsættes mere konkrete forslag på?
Er det eksempelvis bedre mulighed for holddannelse? Flere undervisningstimer til eleverne? Flere midler til efter - og videreuddannelse?
Lejre Lærerforening har foretaget en undersøgelse blandt lærere og børnehaveklasseledere i kommunen.
Engagerede og veluddannede lærere/ børnehaveklasseledere er en forudsætning for kvaliteten i såvel normalundervisningen og specialundervisningen. Derfor har vi i vores undersøgelse sat fokus på:
- mulighederne for at kunne give den rette undervisning til alle elever
- den attraktive arbejdsplads
- mulighederne for videre/ og efteruddannelse.
Svarene viser at der er plads til forbedringer:
- 70 % mener at de ikke kan give socialt svage elever et tilstrækkeligt tilbud
- 55 % svarer, at manglendemulighed for at gøre noget for børn med vanskeligheder, gør arbejdet mindre attraktivt.
- 70 % svarer, at rengøringsstandarden opleves utilfredsstillende eller overvejende utilfredsstillende
- 76 % svarer, at der er for mange opgaver i forhold til de ressourcer, der stilles til rådighed.
- 52 % svarer, at de kun i ringe grad eller slet ikke oplever muligheder for efter - og videreuddannelse
Det er positivt, at 58 % svarer, at de overvejende har gode undervisningsmaterialer, som kan understøtte deres undervisning.
En del nævner dog i deres bemærkninger at IT er et problem.
Forhåbentlig vil kommunens plan for et nyt Skole- IT system vise sig som et godt eksempel på, at når der samlet sættes ind, vil det opleves som et løft.
Alle lover kvalitet – og der er plads til forbedring – hvad er politikernes konkrete løsninger?
Marianne Lund
Formand Lejre Lærerforening
Om Undersøgelsen.
Undersøgelsen er besvaret af 172 medlemmer og har dermed en svarprocent på 62 %.



